Om mig

Hvem er jeg?

Jeg har boet og arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver i udlandet i det meste af mit liv. Jeg har sammenlagt tilbragt mere end 13 år i Asien, og Thailand er blevet mit andet hjem. I dag deler jeg, sammen med min kæreste, tiden mellem Danmark og Khao Tao, en lille by på landet syd for Hua Hin.

Her har jeg mit eget træningsparadis og kender stierne i lokalområdet ud og ind. Det er min base, når vi deltager i nogle af de vanvittigt spændende og smukke ultraløb, som Thailand bugner af.

Jeg bygger min coaching på et indgående og mangeårigt teoretisk og praktisk kendskab til løb, særligt ultraløb. Som forfatter til “Ultrakvinderne” og medforfatter til “Ultraløb for alle”, sammen med Jesper Kenn Olsen, er jeg bekendt med den omfattende og nyeste forskning der findes om løb og dets påvirkning af kroppen. Som ultraløber med en lang række ultraløb i bagagen har jeg masser af praktisk erfaring af trække på.

Herunder kan du se de længere trail- samt ultraløb, som jeg har deltaget i.