masterrunning.dk er for dig, som ønsker at give dig i kast med at løbe, at vedligeholde formen eller rykke et niveau op. Frem for alt er masterrunning.dk for dig, som ønsker at opleve eller fastholde glæden ved at løbe og udfordre dig selv – også selv om kroppen måske ikke er i topform længere.

Jeg begyndte selv at løbe for alvor i en relativt sen alder. I dag, som 52-årig, er jeg ultraløber og har løbet 100 miles (160 kilometer) samt adskillige 100 kilometerløb, heriblandt i både junglen og bjergene i Thailand.

I slutningen af 2020 skulle jeg have været tilbage til Nordthailand for at løbe et non-stop 230-kilometer løb i et ufremkommeligt bjergområde. Det blev desværre aflyst i både 2020 og 2021 grundet Covid-19.

I mellemtiden løber jeg ultraløb i Danmark og har bl.a. løbet 100 kilometer Ringkøbing Fjord Rundt i august 2020, Backyard Ultra Backup i oktober 2020 samt 100 Miles Mors i september 2021. 

2022 byder forhåbentlig på endnu flere spændende ultraløb! Du kan følge mine forberedelser og resultater på min Facebook-side.

Jeg er desuden forfatter til bogen “Ultrakvinderne – om seje kvinder og ekstreme løb”, som du kan købe og læse mere om her eller ved at sende mig en mail på mettebirk@masterrunning.dk. Til november 2021 udkommer min 2nd træningsbog på dansk: “Træn med glæde – sådan finder og fastholder du motivationen til at træne.”

Mit mål med masterrunning.dk er, via coaching, foredrag, og videndeling, at inspirere, dele ud af mine erfaringer og ikke mindst at give min løbeglæde videre.